Efter primært at have fokuseret på dyrere modeller og SUV’er, har flere bilproducenter fået øjnene op for, at der også skal være billigere elbiler på menuen. Således også Opel, der satser på at blive fuldt elektriske i Europa i 2028. De vil lave en elbil med en maksimumpris på 27.000 euro, svarende til 201.000 danske kroner. Den nye Opel Experimental konceptbil skal vise, hvor mærket er på vej hen.
– Hvis vi kun bringer fuldt elektriske biler på det europæiske marked fra 2028, så vil vi også kunne gøre det i prisklasser, som så mange som muligt har råd til. Det er klart vores mål, siger Opel CEO Florian Huettli et interview med tyske Automobilwoche.
– Først og fremmest handler det om den rigtige pakke. Om den rigtige batteristørrelse, drevet, ladesystemet. Der skal findes et optimalt kompromis mellem ydeevne, omkostninger og køretøjsvægt. Vores mål er at kunne tilbyde en firedørs elbil med plads til fem passagerer for 25.000 til 27.000 euro, siger Huettli.
Artiklen fortsætter efter annoncen

