×
Fremtidens HjemTophistorie

Intelligent juletræskæde vender tilbage

Men Philips Hue Festavia stiger angiveligt voldsomt i pris.

Philips Hue Festavia blev lidt af et hit sidste år. Da juletræskæden kom i handelen, gik der mindre end en måned, inden den var udsolgt. Signify lovede dengang, at den kommer igen, og det løfte holder de. Til gengæld er den steget voldsomt i pris.

Sidste år kunne juletræskæden købes for 1.199 kroner. I år skal der smides omkring 1.600 kroner på disken, hvis du vil have kæden om træet, hævder Hueblog.de.

Det er for udgaven, der har samme antal LED-pærer som sidste års model, nemlig 250. Men Signify laver i år også en udgave til meget store juletræer. Den får hele 500 LED-pærer og en pris på 360 euro (2.700 kroner).

Anmeldelse: Philips Hue Festavia.

Hueblog.de mener dog, at Signify også overvejer en kortere udgave (færre end 250 LED-pærer). Denne udgave vil sandsynligvis kun blive solgt på Hue-hjemmesiden.

Nye sensorer

Som vi fortalte onsdag, planlægger Signify at sende Hue ind i sikkerhedsbranchen. Ikke alene kommer der et kamera, der kommer fire. Et kablet og et trådløst. Hertil en desktop-udgave og et såkaldt floodlight-kamera til udendørs brug. Priserne kommer til at ligge mellem 200 og 350 euro (1.400 til 2.600 kroner).

Sikkerhedsserien kommer også til at byde på en ny kontaktsensor, der kan monteres på vinduer eller døre. Der vil kunne fås i sort eller hvid og får en pris på 40 euro (298 kroner).

Sidst og faktisk også (fysisk) mindst, vil Signify lancere 12-volts Hue-spots, de såkaldte MR16 med GU5.3 baser.

Signify præsenterer deres Philips Hue nyheder få dage inden IFA-messen i Berlin slår dørene op. Altså sidst i august.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.