×
Fremtidens HjemTophistorie

Philips Hue – her er årets sommerkollektion

I dag lanceres en hel stribe af nye Philips Hue produkter, inklusive kraftigere pære, Philips Hue Lightstrip Plus og den nye Centris-serie af loftslys.

Som det har været rygtet de seneste uger, er Signify klar med en stribe nye Philips Hue-produkter. Det melder selskab ud i dag i en pressemeddelelse. Nyhederne inkluderer en kraftigere pære, en ny produktfamilie af indendørs loftslamper, en opdateret Philips Hue Lightstrip, en opdateret Philips Hue Bloom og nye tilføjelser til indendørssortimentet af Bluetooth-kompatible Philips Hue White ambiance lamper.

En af den produkter, der allerede var lækket, er den nye, og kraftfulde, Philips Hue White A21 pære med en lumenværdi på 1600lm (svarende til en traditionel 100W pære). Den nye pære er en smule større end en almindelig Philips Hue pære. Signify siger, at det er “den perfekte pære til at lyse op i køkkenet mens du laver mad, men kan også dæmpes og skabe den perfekte stemning under middagen”.

Philips Hue Lightstrip Plus var også lækket på forhånd. Man har altid kunne forlænge eller afkorte “lyskæden” efter behov – men nu, med den opdaterede Hue Lightstrip kan du også genbruge de afklippede stykker, eller koble to Lightstrips sammen. Derudover er den opdaterede Lightstrip nu Bluetooth-kompatibel, hvilket gør det muligt at bruge den uden bridge.

Den nye Philips Hue Centris er en “unik og innovativ familie” af White and Color Ambiance LED loftsspots, der er designet til at give et stærkt lys. Det diffuse loftslys oplyser rummet, samtidig med at du kan justere spottene til at fremhæve særlige elementer i din indretning. Hvert lys kan indstilles og styres individuelt, og spottene kan roteres 350-grader, fortæller Signify.

Sidst er Philips Hue Bloom bordlampen også blevet opgraderet med dybere farver og en stor forbedring af det hvide lys, der er blevet boostet til 500lm. Nu leverer Bloom samme oplevelse som du får med resten af Hue sortimentet (farvetemperatur kan justeres fra varm hvid [2000K] til koldt dagslys [6500K]). Den opdaterede udgave er også Bluetooth-kompatibel. Den nye Bloom kan også dæmpes (min. niveau under 1%).

De nye produkter er tilgængelige nu, fortæller Signify. Her er en hurtig oversigt + priserne:

  • Philips Hue A21 pære: DKK 199
  • Philips Hue Centris loftsspot (både hvid og sort) i fire størrelser: DKK 2.099-3.399.
  • Philips Hue Bloom: DKK 599 (både hvid og sort version)
  • Philips Hue Lightstrip Plus: DKK 599 for 2m startpakke med stik, og DKK 199 for 1m forlængelse.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.