×
Fremtidens HjemTophistorie

Philips Hue-kontakt kommer i ny udgave

Den nye generation af Philips Hue-kontakten er mere moderne i sit udtryk, men har samme funktioner som den nuværende udgave.

Signify opdaterer sin efterhånden flere år gamle Philips Hue-kontakt indenfor nærmeste fremtid. Det fortæller hueblog, com, der også har skaffet billeder af den opdaterede kontakt.

Den nye udgave er blevet mere moderne i sit udtryk, men beholder de samme funktioner, på trods af, at der er blevet fjernet en knap. De to midterste, der hæver og sænker lysstyrken, er nemlig blevet samlet til en enkelt knap.

Materialet er angiveligt også blevet skiftet, fra det nuværende skinnende plast til en mere mat udgave – og hjørnerne på kontakten er også blevet mere runde.

Philips Hue
Den nye Hue-kontakt.

Hueblog fortæller også, at monteringspladen er vokset med en centimeter på hver led, så den nu er 80 x 125 millimeter. Det betyder, at den nu bedre kan dække over de forskellige typer af kontakter, der bruges i EU-landene.

Ud over den nye kontakt, vil Signify angiveligt også lancere en ny “Wave Linear”-lampe, der er beregnet til udendørs brug. Den ligner nærmest et neonrør og er beregnet til at oplyse større flader. Den kan ifølge oplysningerne levere 1.400 lumen og 16 millioner farver – og den kommer på markedet i foråret 2021, fortæller MacRumours.

Wave Linear.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.