Googles A serie er, ligesom i øvrigt Samsungs også med bogstavet A, deres version af en budgetvenlig telefon. Sidste år var 6a et ret stort hit da den, ligesom Pixel 7 serien (endelig) landede i Danmark. I år er der så naturligt lagt op til Pixel 7a, som forventeligt vil få en ganske stor fællesmængde specifikationer med storebrødrene Pixel 7 og Pixel 7 Pro, som vi i øvrigt har anmeldt her.
Design som 7
6a lignede til forveksling Pixel 6, og det virker som en rimelig antagelse, at 7a også kommer til at ligne 7 – i hvert fald på overfladen. Det flade design på skærmen går formenlig også igen, og størrelsen vil også være næsten det samme, hvis man skal tro de nyeste rygter – omend en meget lille smule større hele vejen rundt. Bagsiden bliver formentlig af plastik for at holde prisen nede – det gør dog ikke så meget, for Google er ret gode til at få plastik-bagsider til at fremstå solide og eksklusive.

Googles egen processor
Inde i 7a er der heller ikke så mange overraskelser; ligesom resten af 7 serien vil også 7a bruge Googles egen processor, Tensor G2, hvilket ligger fint i tråd med, at 6a havde den første generation af Tensor chippen fra Google. Sammen med Tensor G2 forventes 8GB RAM, hvilket er imponerende for en smartphone i denne klasse, og 128GB lagerplads – hvilket til gengæld er temmelig standard.
Artiklen fortsætter efter annoncen

