Polestars kommende model, Polestar 7, bliver ikke bare mærkets første bil produceret i Europa — den bliver også udviklet og bygget i tæt samarbejde med Volvo. Det bekræfter Polestar i dag i en pressemeddelelse.
Den nye model er planlagt til at ramme markedet i 2028 og beskrives som en kompakt premium-SUV, der skal styrke Polestars position i hjemmemarkedet. Produktionen kommer til at foregå på Volvos nye fabrik i slovakiske Kosice, der i øjeblikket er under opførelse.
Cell-to-body og egenudviklede motorer
Polestar 7 bliver baseret på Volvos teknologiske fundament, hvilket i praksis betyder, at bilen sandsynligvis vil benytte den kommende SPA3-platform. Det er en videreudvikling af den platform, som allerede ligger til grund for modeller som Volvo EX90 og den kommende ES90.
Artiklen fortsætter efter annoncen

