Polestar langer nu ud efter vores alt for lange kærlighedsaffære med benzinbiler. Det sker under Climate Week i New York, hvor gaderne er tapetseret med provokerende plakater og skilte, der sammenligner vores forhold til fossile brændsler med et giftigt parforhold.
På posters rundt i byen kan forbipasserende læse stikpiller som “Dinosaur juice addict?” og “Er det din fars skyld?” – ledsaget af et telefonnummer, man kan ringe til, hvis man vil ud af sit benzin-misbrug. Ringer man, får man fakta om, hvor skadeligt fossile brændsler er, og selvfølgelig en venlig pegefinger mod det elektriske alternativ.
“Mens mange traditionelle bilproducenter ruller deres klimamål tilbage, går vi den modsatte vej,” siger Fredrika Klarén, bæredygtighedschef i Polestar, og lover, at mærket vil fortsætte med at presse på for en hurtigere udfasning af benzinbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen


