I år fylder Porsche 75-år og de har netop fremvist en ny eldrevet hyperbil med navnet Mission X. Bilen er et koncept, der skal arbejde på grænsen for, hvad der er muligt at opnå med en elektrisk platform. Og så bærer bilen også – som den første – det nye Porsche-logo.
Porsche Mission X blev vist frem den 8. juni, og det er en særlig dato: Den 8. juni 1948, blev 356 ’No. 1′ Roadster den første bil med navnet Porsche, der modtog sin generelle driftstilladelse. Dette var fødslen af sportsvognsmærket.
Med en hjulbase på 2,73 meter har Mission X samme dimensioner som Carrera GT og 918 Spyder. For aerodynamikkens skyld har konceptbilen 20-tommer hjul forrest og 21-tommer på bagakslen. Den har også “Le Mans-døre, der åbnes op og fremad,” ligesom den har “en højtydende, effektiv elektrisk drivlinje”.
Artiklen fortsætter efter annoncen






