Elbilproducenten BYD meddeler nu, at prisen på SUV-modellen Seal U Design falder med 30.000 kroner. Dermed kan bilen i en begrænset periode købes fra 309.995 kroner mod tidligere 339.995 kroner. Prisnedsættelsen gælder lagerbiler frem til 30. juni 2025, eller indtil lageret er tømt.
Seal U Design beskrives af importøren som “en rummelig elektrisk SUV med plads til hele familien”. Bilen har et batteri på 87 kWh, der kan levere en rækkevidde på op til 500 WLTP-kilometer. Det kan hurtiglades fra 30 til 80 procent på cirka 28 minutter med en effekt på op til 140 kW.
Der er 218 heste ombord og bilen er godkendt til at trække en anhænger på op til 1.300 kilo. Sikkerhedsmæssigt har Seal U Design opnået fem stjerner hos Euro NCAP.
Artiklen fortsætter efter annoncen

