Det kan snart være slut med at få stukket vatpinde i svælg eller næse, når du skal have en lyntest for corona. EU har nemlig lige godkendt enheden Breathpass, der fungerer på samme måde som en alkoholtester. Blæs i enheden, hvorefter nanosensorer analyserer for corona-virus og sender svaret til en mobilapp.
Det lyder måske som hokus pokus. Men EU har givet enheden en CE-mærkning, der bør være dokumentation for, at den opfylder gældende lovgivning. CE-mærkningen betyder også, at den må sælges i hele EU.
Breathpass kommer dog næppe til salg i det lokale elektronikvarehus, for enheden er ikke udviklet til privat brug. Den skal i stedet benyttes af sundhedsprofessionelle. Finske Deep Sensing Algorithms, DSA, der står bag enheden, fortæller at den især vil være brugbar ved grænseovergange og i lufthavne. Steder, hvor der er behov for ekstra hurtigt svar.
Artiklen fortsætter efter annoncen


