Renault går i den grad i offensiven, for at få tømt lagrene. Den danske importør har netop dumpet priserne på alle varianter af deres to elektriske modeller, Scenic og Megane, med henholdsvis 50.000 og 30.000 kroner. Dermed kan Scenic, der bærer titlen som Årets Bil, nu fås for beskedne 269.990 kroner.
Den absolut dyreste variant af Scenic E-Tech kan købes for 334.990 kroner – og her snakker via altså om en rummelig familiebil med 220 heste i stalden, en rækkevidde på op til 624 kilometer og højeste udstyrsniveau.
For alle biler gælder, at der er tale om lagerbiler – og at prisnedsættelsen ikke gælder biler, der bestilles fra fabrikken. Det er også en betingelse, at bilerne skal være indregistreret senest 31/12 for at være omfattet af tilbuddet. Renault vil altså gerne have tømt p-pladserne for at gøre plads til nye modeller; til marts kommer den genopstandne elektriske Renault 5.
Artiklen fortsætter efter annoncen

