×
ElbilerTophistorie

Renault Mégane – nu som elbil

Renault Mégane iVision kører på gaden næste år. Den får 217 heste og et batteri, der giver den en rækkevidde på 450 kilometer, loves det.

Megáne er en af de mest populære modeller fra Renault, og nu kommer den som ren elbil i form af Renault Mégane iVision. Den kører ud fra fabrikken næste år og er et led i Renaults målsætning om, at alle nye biler fra Renault være elektrificeret i 2022 – enten som hybrid, plugin-hybrid eller som ren elbil.

Modellen på billederne her er en konceptbil, så den bliver muligvis ikke helt identisk med produktionsmodellen, men det er tæt på, siger Renault. Den er inspireret af showbilen Morphoz og bliver den første i en ny generation af elbiler fra den franske producent.

Renault Mégane iVision bygges på den såkaldte CMF-EV platform, der er udviklet sammen med Nissan – og den har da også visse visuelle ligheder med Nissan Ariya.

Kernen i Mégane eVision er en elmotor, der yder 217 hk og et batteri på 60 kWh. Den lader med 130 kW DC, og har en WLTP-rækkevidde på 450 kilometer, oplyser Renault.

Med sine 4,21 meter og akselafstand på 2,70 meter er det en kompakt bil i C segmentet. Højden er 1,50 meter og bredden er 1,80, mens vægten siger 1.650 kilo.

Men, da det er en elbil, har den – trods det faktum, at den er 15 centimeter kortere end den nuværende Megane Hatchback – samme interiørplads.

Modsat Renault Zoe, der kun fås som ren elbil – vil Mégane eVision eksistere side om side med den normale Renault Mégane, der i øvrigt kan fejre 25. år som en af de bedst sælgende Renault modeller. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.