×
Fremtidens HjemTophistorie

RoboDeck fikser træterrassen mens du nyder solen

Robotten RoboDeck sikrer, at træterrassen altid er skinnende ren og pletfri – og den snakker med både Alexa, Google og Apple Homekit.

Træt af at feje og vaske terrassen? Så er der hjælp at hente fra RoboDeck. En ny robot til arsenalet ved siden af støvsugerrobotten, plæneklipperrobotten og vinduespudserrobotten. Den ryger på Kickstarter inden længe, så du kan være med til at støtte den.

Det er, så vidt vides, den første opkoblede robot til rengøring og vedligehold af træterrasser. Den er udrustet med en slags patron, der indeholder en væske, der sprøjtes hen over træet. Væsken trænger ned i træet og giver det – rentvaskede – træ et beskyttende lag.

Det er naturligvis også muligt at sende robotten afsted bare for at feje skudt væk, hvis terrassen allerede er behandlet for nyligt.

Til styring, programmering og overvågning er der naturligvis en app. Og robotten er naturligvis udstyret med sensorer og AI-baseret navigation, så den ikke fortsætter ud på græsplænen.

RoboDeck
Så er det bare at læne sig tilbage, mens robotten rengør terrassen.

RoboDeck kan også tilsluttes wifi-netværket og så kan den kommunikere med både Alexa, Google Home og Apple HomeKit. Hævdes det. Sidstnævnte ville godt nok være lidt af en bedrift for RoboDeck, da Apple – så vidt vi ved – endnu ikke har godkendt nogen form for husholdningsrobot til HomeKit.

Endnu er der ikke nogen pris på RoboDeck. Men på selskabets hjemmeside kan man læse, at den snart sættes på Kickstarter. Her er lidt specifikationer:

  • Dimensioner: 35 x 35 x 17 cm
  • Vægt: 5 kg
  • Tilslutning: WiFi
  • Batteritype: Lithium
  • Batterikapacitet: 5.000mAh
  • Farver: Sort
  • Ladetid: 1,5 timer
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.