Teknologi

Rygte: Samsung vil købe OLED-paneler fra LG

Rygte - Samsung vil købe OLED-paneler fra LG

Ifølge et nyt rygte fra flere koreanske kilder, vil Samsung købe OLED-paneler til TV, fra LG Display.

Dette lyder fra blandt andet Seoul Economic Daily (bemærk: koreansk artikel) med flere. Samsungs interesse i OLED-paneler, skyldes heriblandt markante prisstigninger på LCD-paneler, grundet den globale mangel på halvledere.

Ifølge kilderne, vil aftalen betyde, at LG skal levere 1 million paneler til Samsung i anden halvdel af dette år, med en stigning til 4 millioner paneler næste år. Hvis aftalen bliver en realitet, bliver det første gang hvor Samsung køber OLED-paneler fra den sydkoreanske konkurrent. LGs OLED-paneler er anerkendt som nogle af de bedste i branchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samsung forlod OLED-TV-markedet for over 5 år siden, på et tidspunkt, hvor priserne på OLED var høje og efterspørgslen markant lavere end i dag. I dag leverer LG Display, OLED-paneler til en række TV-producenter, herunder Sony, Vizio og Hisense samt LG Electronics.

Rapporterne fra Korea er blot den seneste indikation på, at Samsung bevæger sig væk fra LCD-paneler, som i øjeblikket bruges på tværs af alle deres fjernsyn.
Sidste år meddelte Samsung Display, at de ville stoppe med at producere LCD-paneler i lyset af en hård priskonkurrence fra kinesiske konkurrenter. Samsung endte dog med at udskyde denne nedlukning, eftersom pandemien førte til en stigning i efterspørgslen.

MERE OM SAMME EMNE:

Hverken Samsung eller LG ser ud til at have kommenteret på rygterne.


Læs også: Kun et eksemplar produceres: Mød OnePlus Nord LE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.