Det er på høje tid, at Apple lancerer nye iPads. Tal fra det seneste kvartalsregnskab viser, at salget af iPads er dykket gevaldigt i forhold til samme kvartal sidste år. Hele 16 procent er der barberet af iPad-indtægterne.
Det store dyk skal naturligvis ses i lyset af, at årets iPads er forsinkede. De bliver først lanceret på tirsdag under Let Loose eventet. Mange potentielle kunder står i venteposition for at se, hvad der kommer.
Men faktisk har indtægterne fra iPads været konstant faldende, når man sammenligner Q2-kvartalerne i de seneste fire år. Det er altså ikke en enlig svale. Spændende at se, om Apple har noget i posen på tirsdag, som kan vende den uheldige tendens.
Artiklen fortsætter efter annoncen

