×
GadgetsTophistorie

Samsung afholder Galaxy Unpacked event den 11. august

Samsung har efter sigende bekræftet et Galaxy Unpacked event den 11. august, hvor vi kan forvente at se flere nye produkter.

Nyhden kommer fra det koreanske medie Digital Daily, der hævder at Samsung har bekræftet datoen for det næste Galaxy Unpacked event. Hele fem produkter forventes at blive præsenteret under begivenheden, ifølge det samme koreanske medie.

To længe ventede smartphones, Samsung Galaxy Z Fold 3 og Galaxy Z Flip 3 debuterer under eventet. Galaxy Z Fold 3 og Z Flip 3 rygtes at få et nyt design og en lavere pris, sammenlignet med forgængerne. Specifikationerne er også i top, hvor begge modeller bliver udstyret med en Snapdragon 888-chip og op til 12GB RAM.
Læs mere om de to telefoner her: Her er det første kig på Samsung Galaxy Z Fold 3 og Z Flip 3.

Derudover forventes det også, at Samsung løfter sløret for Galaxy Watch 4 og muligvis et Watch 4 Classic. Galaxy Watch 4 kommer i et nyt design i to størrelser – 40mm og 44mm. Uret forventes at lande med Samsungs tilpassede udgave af Googles Wear OS-styresystem. Læs mere om Watch 4 her: Samsung Galaxy Watch 4 lækket før event.
Sidst men ikke mindst, går rygterne også om en introduktion af Galaxy Buds 2, som bliver efterfølgeren til Galaxy Buds+.

  • Samsung Galaxy Watch 4 lækket før event

Samsung Galaxy S21 FE forventes ikke at blive præsenteret under eventet, men først senere i oktober.

Galaxy Unpacked streames live den 11. august klokken 16:00 dansk tid.


Læs også: Se Windows 11 køre på en OnePlus 6T

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.