Detaljer vedrørende Samsung Galaxy S21 FE er blevet lækket igen, denne gang på Google Play.
Mens vi stadig venter på at Samsung udmelder noget officielt omkring den næste FE-model, er der ifølge GSMArena, dukket ny information op på Google Play Console. Billedet ser ud til at bekræfte en række specifikationer, herunder Snapdragon 888-chippen og 6GB RAM. Telefonen kører ligeledes med Android 11, selvom Android 12 er lige om hjørnet.
Det vides ikke om telefonen også tilbydes med 8GB RAM eller Samsung Exynos 2100-chipsettet. Indtil videre er der dog ikke nogle rygter, som peger på dette. Skærmen forventes at være på 6.4” med en 120 Hz opdateringsfrekvens. Batteriet er på samme størrelse som sidste år – 4500 mAh og kamera-setuppet på bagsiden ser også ud til at være uberørt.
Artiklen fortsætter efter annoncen


