Škoda er klar med en ny elbil, deres ventede ENYAQ iV, og den kan godt blive en ganske habil konkurrent til eksempelvis de billige kinesiske biler der lige nu dukker op på markedet. ENYAQ iV er bygget på MEB platformen, ligesom eksempelvis den nye VW ID-3 (og ID-4).
Tre modeller – fra 340 km rækkevidde
Bilen kommer i tre forskellige modeller – med batterier der leverer rækkevidde på imellem 340 og 510 km (WLTP). Den hurtigste leverer 225 kW, hvilket betyder en accelleration fra 0 til 100 km/t på 6,2 sekunder.
Den “billigste” model med 340 km rækkevidde kan oplades med højst 50 kW – hvilket er det absolutte minimum på biler, der skal bruges til længere ture. Men den næstmindste model kan lades med 100kW, og de resterende kan oplades med 125kW, hvilket placerer Škoda ENYAQ iV nogenlunde midt i feltet når vi taler elektriske SUV’er. Det er sjældent at producenterne laver så forskellige muligheder over en enkelt bilmodel.
Artiklen fortsætter efter annoncen











