Underholdning

Star Trek: Strange New Worlds får premiere til maj

Paramount+ har endelig givet den spritnye Star Trek-prequel, Strange New Worlds, en premieredato. Det bliver den 5. maj.

Strange New Worlds

Star Trek-fans kan godt begynde at glæde sig. Paramount+ har langt om længe sat premieredato på Strange New Worlds, der blev annonceret forrige år. Det bliver den 5. maj. Serien er en prequel til den originale serie med William Shatner og blandt de medvirkende er blandt andet Rebecca Romijn (kendt fra bl.a. X-Men filmene).

I det hele taget er det et glædelig gensyn. Den genopliver nemlig tre karakterer fra anden sæson af Star Trek: Discovery. Ud over Romijn gentager Anson Mount rollen som Captain Christopher Pike, ligesom Spock spilles af Ethan Peck.

Derudover får vi også Celia Rose Gooding gentage sin ikoniske rolle som Uhura, der blev spillet af Nichelle Nichols i den originale Star Trek-serie. “Jeg er begejstret og beæret over at sige, at jeg vil spille Cadet Nyota Uhura,” sagde Gooding tidligere om rollen. “Jeg er så begejstret for at træde ind i denne arv.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Star Trek: Strange New Worlds foregår på U.S.S. Enterprise – men omkring ti år før Captain Kirk overtager rorpinden.

MERE OM SAMME EMNE:

Ved samme lejlighed fortæller Paramount+ i øvrigt, at der allerede er bestilt en anden sæson af serien.

Star Trek Strange New Worlds
De tre hovedpersoner i Star Trek: Strange New Worlds.

Der er endnu hverken teaser eller trailer for den nye serie, men Paramoint+ giver et smugkig i en video, hvor de fortæller om deres Star Trek-planer. Den kan du se herunder …

https://youtu.be/YKsASSg3KUI

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.