Elektronik

Stemmestyret Star Wars-robot ( … og ny trailer)

Star Wars
Klik for større billede.

Få en First Order Stormtrooper til at passe på dit hjem. Det vælter ud med nyt Star Wars-legetøj inden premieren på det seneste afsnit af sagen den 13. december (forsalg er startet i dag), og en af de spændende dimser er denne robot fra UbTech.

Stormtrooperen er et avanceret overvågningskamera, der via ansigtsgenkendelse kan genkende personer, der træder ind i dit hjem. Robotten er også stemmestyret, ligesom den leveres komplet med AR-app til både iOS og Android.

Star Wars
Klik for større billede.

Trods det lidt kluntede udseende, så kan Stormtrooperen faktisk gå rundt. Sæt ham i ‘sentry mode‘, så patruljerer han hjemmet og holder øje med indtrængere. Beboere i huset hilses med en velkomst, mens du advares om fremmede / ukendte personer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da robotten samler både stemmedata, billeder og andre sensitive data, krypteres alle dataene, lover UbTech.

Stormtrooperen kommer i handelen i løbet af november, men kan allerede nu forudbestilles hos UbTech til en pris på 300 dollars – omkring 1.900 kroner.

The Last Jedi-trailer

MERE OM SAMME EMNE:

Den officielle trailer til Star Wars: The Last Jedi havde i øvrigt premiere i aftes dansk tid i USA, og har siden spredt sig som en steppebrand på nettet. Skulle du ved et mirakel have undgået den, kan den ses lige her:



Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.