Elbiler

Subaru Solterra er Toyota bZ4X’erens firehjulstrukne tvilling – her er priserne

Subaru Solterra, der er tvilling til Toyota bZ4X, kommer til landet til juli. Priserne starter ved 430.000 kroner.

Subaru Solterra

Nej, bilen på billedet ovenfor er ikke Toyota bZ4X. Det er derimod dens tvilling, Subaru Solterra, der kommer til landet i juli måned. Solterra bliver godt nok dyrere end bZ4X’eren, men til gengæld er alle varianter firehjulstrukne.

Ifølge den danske salgsdirektør hos Subaru vil de første eksemplarer af Solterra komme til de danske forhandlere i juli måned.

“Vi har allerede solgt så godt, at vi pt. forventer at kunne levere til nye bestillinger i oktober/november. Det er et udfordrende marked med knaphed på materialer til bilproduktion, men vi glæder os over at vi trods alt kan levere allerede her til efteråret,” skriver Niels Thaning til iNPUT.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Subaru Solterra kommer herhjemme i tre varianter, der udelukkende adskiller sig på mængden af udstyr.

Jamen, er det ikke ..?

Fælles for dem alle er, at de har en batteripakke på 71,4 kWt, der skulle give en rækkevidde på mellem 416 og 466 kilometer alt efter variant. Uden at vi ved det med sikkerhed, gætter vi på, at de to største udstyrsvarianter har 20-tommer hjul, hvilket kan forklare den kortere rækkevidde.

De har også to elmotorer på hver 80kW og 168 Nm, en topfart på 160 km/t og hurtigladning på op til 150 kW.

Hvis du synes at tallene minder om Toyota bZ4X tager du ikke fejl. De to biler er nemlig bygget på præcis den samme platform. Toyota kalder den for e-TNGA, mens Subaru kalder den e-SGP. Den er dog udviklet i samarbejde – toyota ejer nemlig 20 procent af Subaru.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Subaru Solterra
Vi tilgiver dig, hvis du ikke kan kende forskel. Subaru Solterra til venstre, Toyota bZ4X til højre.

Som nævnt kommer Solterra i tre udstyrsvarianter:

  • Solterra Limited (429.900 kroner)
  • Solterra Touring (449.900 kroner)
  • SolterraTouring+ (459.900 kroner)

MERE OM SAMME EMNE:

Til sammenligning koster de to firehjulstrukne varianter af Toyota bZ4X henholdsvis 429.990 kroner (laveste udstyrspakke) og 466.990 kroner. Til gengæld skulle udstyrspakkerne i Subaru Solterra være bedre.

Du kan læse meget mere om Subaru Solterra på selskabets danske hjemmeside.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.