×
ElbilerTophistorie

Svensk el-motorcykel er kommet til landet

Den håndbyggede svenske el-motorcykel fra RGNT får dig lydløst ud at køre foråret i møde.

Carclub er blevet importør og eneforhandler af den svenske el-motorcykel RGNT, som nu lancerer to modeller – Classic SE og Scrambler SE. Trods moderne takter har de begge et retrodesign, der mest af alt leder tankerne hen på de engelske motorcyklers (Triumph og Norton) storhedstid i 60’erne.

RGNT’s SE-modeller er 100 procent elektriske og udleder derfor ikke CO2. De er også fuldkommen lydløse, så man “slipper” for den støjforurening, der normalt er forbundet med at køre på motorcykel.

Ifølge svenskerne har motorcyklerne en rækkevidde på op til 148 kilometer på en opladning. Batteriet er på 9,5 kWh og oplades fra 10-80 procent på tre timer. Det foregår ved hjælp af et Type 2-stik, så man kan altså lade den svenske el-motorcykel ved en hurtiglader på farten.

Motoren kan levere op til 21 kW, hvilket giver motorcyklen en topfart på 120 km/t.

Det er muligt at sætte sit eget personlige præg på RGNT-modellerne ved selv at vælge saddel, skærme, tankfarve og lygtegrill. På RGNT’s online konfigurator rgnt-motorcycles.com kan man lege med looket og afprøve de mange forskellige muligheder. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.