Teknologisk Institut åbner i dag, til ROBOTBRAG 2021, et nyt robotlaboratorium, Autonomous Robotics Lab, som skal hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af intelligente, autonome robotter. De skal blandt andet hjælpe robotterne til at kunne bevæge sig frit i det offentlige rum.
– Nu er tiden kommet til, at robotterne skal ud og arbejde i miljøer, som kræver, at de kan bevæge sig frit. Det er en enorm vækstmulighed for dansk robotindustri: Fra anvendelse i industriproduktionen til potentielt alle dele af samfundet. Fremtidens robotteknologi er ikke kun forbeholdt fabrikkerne, siger administrerende direktør for Teknologisk Institut, Juan Farré.
Laboratoriet er placeret i en af Teknologisk Instituts store robotinnovationshaller i Odense. Der vil blive arbejdet med mange forskellige teknologier som eksempelvis kunstig intelligens, droner, billedgenkendelse og meget mere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

