Teleselskabernes kvartalsregnskaber drypper ind i disse uger. I dag leverede Telenor sit regnskab, der på trods af et massivt kundetab på 42.000 mobilkunder, blev det bedste i ti år.
Mobilkundeflugten fra Telenor skyldes, at to større offentlige kontrakter, som dækkede over mange simkort, udløb i 2021. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
– Vi er naturligvis gladest, når vi vinder kunder, og heldigvis ser den underliggende trend i kundetallene markant anderledes ud. Når vi korrigerer for de to udløbne offentlige kontrakter, ser vi trods et vanvittigt konkurrencepræget marked faktisk en vækst i kundebasen. Derfor giver årets kundetal heller ikke anledning til bekymring eller dårlig nattesøvn, siger Lars Thomsen, der er administrerende direktør i Telenor Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

