[dropcap]T[/dropcap]elia har lanceret sin nye Telia TV-Boks, der samler både streamingtjenester og traditionelle tv-kanaler. Det er den første boks, der kombinerer tv og streaming uden at man er tvunget til også at købe internet af sin tv-udbyder – derfor kalder Telia selv boksen for den mest fleksible på markedet.
“Hvis du går ind i et supermarked, bliver du jo heller ikke nægtet at købe yoghurt, hvis du ikke samtidig køber seks liter mælk. Det er en uskik blandt danske TV-udbydere. Derfor skal du ikke nødvendigvis være internet-kunde hos Telia for at få adgang til Telia TV og den nye tv-boks. Vi har mange tv-kunder, der enten har arbejdsgiver-betalt internet eller bor i boligforening, hvor de ikke frit kan vælge internetudbyder,” siger Gustav Berghog, der er privatkundedirektør i Telia.
Boksen er naturligvis bannerfører for Telias egen Telia TV-tjeneste, der bedst kan betegnes som en digital udgave af kabel-tv, men den giver også adgang til både HBO Nordic og C More fortæller teleselskabet i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

