×
Streaming

Telia TV får fodbold fra La Liga og Serie A

Telia har indgået en aftale med Strive Sport og kan give kunderne adgang til topfodbold fra den spanske La Liga og den italienske Serie A.

Godt nyt til Telia TV-abonnenter med en forkærlighed for Barcelona eller andre spanske fodboldhold. Telia TV har indgået en aftale med Strive Sport der betyder, at abonnenterne kan tune ind på Strive Sport tv-kanalen, der sender op til ti kampe live fra hver runde af den spanske, italienske og nordamerikanske ligafodbold.

Det betyder direkte adgang til kampe med Barcelona, Real Madrid, Juventus, Milan og LA Galaxy samt stjernespillere som Ronaldo, Messi og Zlatan hver uge.

Der sendes op til ti kampe fra hver runde og de kommenteres af danske kommentatorer. Derudover viser Strive Sport også højdepunkter fra spillerunderne i eksklusive magasinprogrammer samt gengivelser af de mest attraktive topkampe.

–Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores kunder nyt indhold. Vores tv-kunder har stor interesse i tv-sport og med vores nye aftale med Strive Sport giver vi dem endnu bedre tilgang til nogle af de bedste fodboldkampe i Europa, siger Sine Smith-Jensen, direktør for Commercial Management i Telia Danmark, i en pressemeddelelse.

Telia TV
Sine Smith-Jensen, direktør for Commercial Management i Telia Danmark.

Strive Sport indgår i Telias mellem og store tv-pakke og tilbydes gratis til alle tv-kunder i den første måned.

• Op til 10 kampe pr. runde live
• Danske kommentatorer er Morten Glinvad, John Bisgaard, Henrik Fallesen, Karsten Krogh og Kenneth Hansen
• Indhold fra de bedste ligaer i Europa. Spanien er lige nu rangeret som verdens bedste liga og Italien er nr. tre. Ni af de seneste ti vindere af Champions League og Europa League er fra Spanien og Italien. Fem af verdens ti bedste klubhold kommer fra de to ligaer ifølge UEFAs rangliste
• Ligaerne har verdensklassespillere som Lionel Messi, Zlatan Ibrahimović, Luka Modric, Cristiano Ronaldo, Luis Suarez, Philippe Coutinho, Sergio Ramos og Paulo Dybala. Vinderen af Ballon d’Or de seneste 16 år er kommet fra LaLiga og Seria A
• Danske profiler som Simon Kjær, Martin Braithwaite, Daniel Wass, Mathias Jørgensen, Pione Sisto, Jens Stryger Larsen, Lukas Lerager, Christian Nørgaard, Joachim Andersen og Mathias Jensen kan følges på kanalen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.