Transport

Tesla i 2019 – hvad kan vi forvente?

Tesla går ind i (endnu) et afgørende år, hvor konkurrencen bliver hård - men hvad har de på tegnebrættet? Vi kigger i krystalkuglen

Elon Musks elbilfirma havde et hektisk 2018 fordi det var året hvor deres måske vigtigste bil endelig blev leveret i større antal; Model 3 er unægteligt en succes, og det forventes også, at der bliver bygget næsten 400.000 nye biler i serien i år. Men et firma som Tesla må ikke hvile på laurbærene, så der er flere nyheder på vej i løbet af 2019. Vi har samlet nogle af de forventede nyheder her.

Model 3 i Danmark

Først og fremmest er Model 3 nu ved at blive leveret til Europa, heriblandt Danmark. Vi har kigget på Model 3 i denne video, og det ser meget lovende ud. Vi får bilen til test i løbet af de første måneder af året, så der kommer selvfølgelig også en “rigtig” anmeldelse senere. I hvert fald vil bilen i løbet af februar og marts blive leveret til de første danske kunder, og herefter går det stærkt. Du kan reservere bilen her, skulle du være interesseret.

Model Y

Efter Model 3 kommer en crossover kaldet Model Y. Elon Musk har teaset for den tidligere, men der er ikke mange detaljer om den kommende bil. Vi forventer dog, at den bliver lanceret i marts måned. Det bliver formentlig en væsentlig mindre bil end Model X, og prisen bliver formentlig også en del lavere.

Opdatering af X og S

Tesla opdaterer ikke deres biler på samme måde som andre producenter med nye modelnumre i en specifik frekvens. I stedet smider Tesla bare opdateringer ud så snart de er klar – det vil sige, at en Model S i dag har en hel bunke nye hardware forbedringer i forhold til de første generationer. Men i 2019 får begge modeller formentlig en større overhaling; blandt andet får inventaret en opdatering, der vil få de to modeller til at ligne Model 3 en smule mere – altså mere strømlinet instrumentbræt med væsentlig færre knapper og kontrolelementer – og mere styring via software på en skærm, der ifølge Electrek bliver placeret som i Model 3. Derudover får bilerne en meget bedre processor – hvilket er endnu et skridt på vejen imod reelt selvkørende teknologi. Derudover er det realistisk, at bilerne får større batterier og at topmodellerne kommer op på i hvert fald 110 eller endda 125kWh. Kombineret med nye Superchargere vil det gøre de store Tesla’er til et reelt alternativ til benzinbilen.

En tidlig skitse til det kommende instrumentbræt på en Model S

En pick-up truck?

Tesla er et amerikansk firma, det fornægter sig ikke. Og som en amerikansk bilproducent skal man have en pick-up truck i sit line-up. Musk har nævnt, at Tesla arbejder på en pick-up truck, men der er ikke mange detaljer om den, og selv om det ventes at den bliver annonceret i løbet af året, forventer vi ikke, at det bliver før slutningen af året fordi firmaet gerne vil have fokus på Model Y i første omgang. I øvrigt kan det være, at en pick-up truck kan formilde de sure personer der har blokeret ladestandere med store benzinslugere i USA.

Tags
Back to top button

Tillid og gennemsigtighed er vigtigt for os.

Vi benytter cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre oplevelse på sitet. Når du klikker dig videre til siden accepterer du, at vi benytter disse cookies til at indsamle anonyme data om dine aktiviteter på sitet og dele dem med vores samarbejdspartnere. De data kan bruges til at målrette annoncer til dig. Du kan læse mere om dette i vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Privacy Settings saved!
Cookieindstillinger

Når du besøger iNPUT oprettes der små kodetumper, der gemmer og henter data, på din enhed – såkaldte cookies. Her kan du styre hvilke cookies du vil modtage.

Disse cookies er nødvendige for at få websitet til at fungere og kan ikke slås fra i vores systemer.

For at bruge dette website kræves følgende tekniske cookies aktiveret.
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Bruges af chatsystemet Disqus til at huske brugerens login på tværs af sites.
  • __jid

Af performancemæssige årsager bruger vi Cloudflare som CDN netværk. Dette bruger cookien "__cfduid" af sikkerhedsmæssige grunde. Denne cookie er nødvendig og kan ikke deaktiveres.
  • __cfduid

Decline all Services
Accept all Services