I weekenden var der længe ventet premiere på første afsnit af The Last of Us. Serien, som er baseret på PlayStation-spillet af samme navn, har været undervejs længe og baseret på seertallene og anmeldelserne fra kritikerne, så har HBO ramt rigtigt.
I følge Deadline, så blev første afsnit set af 4,7 millioner. Det tal er kun overgået af House of the Dragon siden 2010, hvor Boardwalk Empire havde premiere. Den blev set af 4,8 millioner seere.
Men det er ikke kun seertallene, som tegner billedet af serien, som en succes. Metacritic.com, som samler anmeldelser fra alverdens medier, har i skrivende stund et gennemsnit på 8.4, på baggrund af anmeldelser. Medier som The Guardian, Los Angeles Times og Empire har kastet topkarakterer efter serien.
Artiklen fortsætter efter annoncen

