×
Gadgets

Topmodel med to dages batterilevetid

En batterilevetid på to dage på en smartphone i phablet-størrelse. Det lyder usandsynligt, men det er ikke desto mindre hvad kinesiske Huawei lover, med deres nye topmodel, Mate 8, der blev lanceret på CES-messen tirsdag. Samtidig er det muligt at lade Mate 8 op til et døgns brug på bare en halv time.

Og der er altså tale om en topmodel med 6 tommer stor skærm, potent processor og plads til to sim-kort, så den kan bruges som privat- og arbejdstelefon på samme tid. Til sammenligning er skærmen på den største iPhone-model, 6S Plus, bare 5,5 tommer stor. Til gengæld er skærmopløsningen på de to mobiler ens; nemlig Full HD (1920 x 1080 pixels).

Huawei har udrustet Mate 8 med sit nye Kirin 950 chipset, der har fire 2,3 GHz processorer og fire 1,8 processorer. Det primære kamera er en 16 megapixel Sony-model med optisk billedstabilisering, mens det sekundære kamera leverer 8 megapixel. Styresystemet er den seneste Android-aftapning, 6.0 Marshmallow.

Visuelt er det lykkedes for Huaweis designere at fjerne meget af rammen omkring skærmen, så mobilen ikke virker voldsomt stor. Prisen er, som det er kotume for Huawei, forholdsvis lav. Den får en vejledende udsalgspris på 4.599 kr. når den rammer butikkerne til marts.

Her er de væsentlige specifikationer:

Skærm: 6 tommer (1920 x 1080), 368ppi
Styresystem: Android Marshmallow 6.0
Processor: HUAWEI Kirin 950 Octa-core (4 x 2,3 GHz A72+ 4 x 1,8 GHz A53) + i5 co-processor
Hukommelse: 3 gigabyte
Lagerplads: 32 gigabyte
Kameraer: 16 megapixel (bag), 8 megapixel (front)
Batteri: 4.000 mAh “high-density”, giver op til to døgns normalt brug og et døgns intens brug.
Desuden: NFC, fingeraftryksscanner
Dimensioner: 157,1 x 80,6 x 7,9 mm
Vægt: 185 gram

Se en (kinesisk) produktvideo her:

https://www.youtube.com/watch?v=8iL59y03hIA

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.