Elbiler

Toyota tilbagekalder sin første elbil

Toyota bZ4X er netop kommet på markedet, men må tilbagekaldes. Der er risiko for, at hjulene falder af.

copenpay
Toyota bZ4X i København (foto: Toyota)

Toyota er blevet ramt af et dumt uheld. Japanerne er netop begyndt at levere sin første dedikerede elbil, Toyota bZ4X, til kunderne, men nu må de tilbagekalde dem igen. Boltene kan nemlig løsne sig så meget, at hjulene i værste fald kan falde af, advarer selskabet i en pressemeddelelse.

“Navbolte på hjulet kan løsne sig til det punkt, hvor hjulet kan løsne sig fra køretøjet. Hvis et hjul løsner sig fra køretøjet under kørsel, kan det resultere i, at du mister kontrollen over køretøjet, hvilket øger risikoen for et sammenstød,” skriver selskabet.

Problemet er så grelt, at Toyota advarer om, at bZ4X overhovedet ikke bør køres før bilen er serviceret. I stedet skal de hentes af en ladvogn og transporteres til et værksted på Toyotas regning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Årsagen til problemet og de køremønstre, som dette problem kan opstå under, er endnu under undersøgelse,” skriver Toyota.

Der er heldigvis ingen danskere, der er ramt af problemet, for Toyota bZ4X er endnu ikke leveret til kunderne herhjemme. Omkring 2.700 biler er ramt. I pressemeddelelsen henvises der til omkring 260 biler, der er udleveret i USA.

MERE OM SAMME EMNE:

Det er ikke mere end end to uger siden Toyota afholdt den europæiske prøvekørsel for journalister i København. En video med vores oplevelser fra køreturen kan ses herunder.

Toyota bZ4X havde desuden dansk premiere i weekenden 18.- 19. juni, hvor den stod klar hos forhandlere over hele landet. Leveringerne skulle begynde i slutningen af året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.