Teknologi

Tyskland tvinger Apple til at åbne betalingschip i iPhone for konkurrenter

En tysk lov, der netop er blevet vedtaget, betyder at Apple er tvunget til at åbne NFC-funktionaliteten i iPhone for sine konkurrenter.

NFC-chippen

På Android-telefoner er NFC chippen fri at bruge for alle udviklere, men på iPhone har den altid været låst, så funktionerne udelukkende kan bruges med Apple Pay – bortset fra et par enkelte tilfælde. Men den går ikke, mener domstolene i Tyskland, der har besluttet, at NFC teknologien skal være bredt tilgængelig.

Bestemmelsen er vedtaget som en del af en hvidvaskningslovgivning, der blev vedtaget i stor hast torsdag aften. Apple nævnes ikke direkte i afgørelsen, men loven kræver, at operatører af elektroniske pengesystemer skal tilbyde adgang til konkurrenter for et rimeligt gebyr, skriver Reuters.

Loven afspejler et voksende tysk ønske om strammere regulering af amerikanske teknologiselskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre europæiske lande vil muligvis følge Tysklands eksempel. Så sent som i oktober måned meddelte Margrethe Vestagers EU-konkurrencemyndigheder, at de har iværksat en undersøgelse af Apple Pay.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple har været hurtigt ude med et svar til den nye tyske lovgivning:

– Vi er overraskede over, hvor pludselig denne lovgivning er blevet indført. Vi frygter at loven kan være skadelig for brugervenlighed, databeskyttelse og sikkerheden af de økonomiske oplysninger, advarer Apple ifølge nyhedstjenesten.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.