Elektronik

Google Pixel Watch specifikationer er lækket

Google-Pixel-Watch-specifikationer-er-lækket

Google har endnu ikke fremlagt specifikationerne for det kommende Pixel Watch, men et nyt læk afslører flere detaljer om uret.

Pixel Watch blev afsløret tidligere i maj måned, men uden detaljer hvad angår hardwaren. Læs mere om dette her: Officielt: Google Pixel Watch kommer til efteråret.

Nu er der dog rygter om hvad indmaden kommer til at bestå af. Ifølge 9to5Google, vil uret blive udstyret med en Exynos 9110-chip fra Samsung, samt en co-processor. Denne mindre kraftfulde processor vil være i stand til at udføre små opgaver, som aflaster den primære processor – derved kan der i teorien spares strøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ydermere påstås der at Pixel Watch får 32 GB lagerplads, samt mest RAM ift. andre Wear OS-smartwatches. Galaxy Watch 4-serien kører med 1,5GB RAM, så det vil altså sige, at Pixel Watch ender med at få 2 GB RAM eller mere.

Et billede fra bagsiden af Pixel Watch afslører også, at uret ser ud til at få samme sensorer som Fitbit Charge 5. Sensorerne kan overvåge hjerterytme, SpO2 (iltmætning) og EKG (elektrokardiogram). Idet Google ejer Fitbit, virker det også logisk at de “genbruger” sensorer fra deres andre smartwatches.

Bagsiden på Pixel Watch (Foto: Android Central)

Lanceres til efterår

MERE OM SAMME EMNE:

Googles Pixel Watch vil blive lanceret sammen med telefonerne Pixel 7 og Pixel 7 Pro til efteråret. Prisen kendes endnu ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Læs også: Ecovacs lancerer ny vinduespudserrobot: Winbot W1 Pro

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.