Elbiler

Video: Sådan bygges en Tesla Model 3

elbilsalget

Tesla har sat ekstra fart på produktionen af deres nyeste og billigste bil, Model 3. For tiden spytter den amerikanske bilproducent over 5.000 biler ud om ugen, og det er i sig selv lidt en bedrift for en ung virksomhed – hvilket da også kan ses på, at Tesla har måttet udvide fabrikken i Fremont (USA) med et telt.

10.000 dele

Hver enkelt Model 3 består af over 10.000 enkeltdele. I videoen herunder som Tesla har postet på deres Instagram, kan du se hvordan bilen bliver transporteret igennem den højt specialiserede fabrik for til sidst at blive kørt udenfor, klar til levering.

https://www.instagram.com/p/Br-kXOjHrZx/?utm_source=ig_web_copy_link

For tiden har Tesla mere end almindeligt travlt med at producere Model 3, da amerikanske skattefordele bliver udfaset fra nytår, og mange kunder derfor skal have bilen leveret nu. Tesla siger dog, at de stadig har biler til salg i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark er det også lige før de første biler bliver leveret – vi forventer at se den første dansker i en Model 3 engang i det tidlige forår. Her på redaktionen forventer vi at få bilen til test nogenlunde samtidig.

MERE OM SAMME EMNE:

Du kan i øvrigt se vores første rigtige kig på Model 3 i videoen her

Hvis du er nysgerrig på prisen, har vi også skrevet om det tidligere.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.