×
GamingTophistorie

Video: Sony har endelig afsløret PlayStation 5 brugerfladen

Sony har frigivet en video, der for første gang viser, hvordan brugeroplevelsen bliver på den kommende PlayStation 5 spillekonsol.

Mens Microsoft allerede har frigivet deres nye Xbox Series X-brugerflade til eksisterende konsoller, har Sony været mere tilbageholdende. Men nu har de endelig løftet sløret for PlayStation 5-brugerfladen i en ny video, som kan ses herover.

Den mest markante nye funktion er Kontrolcenteret, som kan tilgås ved at starte konsollen op fra hviletilstand eller ved at trykke på PlayStation-knappen på DualSense-controlleren under et spil. Kontrolcentret præsenterer en række forskelige kort, kaldet “aktiviteter”, der giver hurtig adgang til indhold på konsollen.

“Aktiviteterne” viser også hvor mange procent, man har gennemført af forskelllige mål i de forskellige spiltitler og giver endda et bud på, hvornår de kan være gennemført. Visse PlayStation 5-titler kan endda vise små hints via korte videoer, der hæftes fast på skærmbilledet, så man slipper for at Google sig frem til løsninger (og dermed undgå potentielle spoilere).

PlayStation 5
“Aktiviteter” er nye kort med informationer.

Målet, fortæller Sony, har været at gøre hele brugerfladen så intuitiv og simpel som overhovedet muligt. PlayStation Store er også blevet vævet bedre ind i brugerfladen, så det er nemmere at bruge sine penge 😉

En anden interessant nyhed er Quick Resume, der gør det muligt at fortsætte et spil, præcis hvor man tidligere slap det.

I videoen øverst forklarer Sony også en del om Share-funktionen i DualSense-controlleren, der gør det muligt at tage billeder og skærmbilleder i 4K-kvalitet og sende dem til venner. Der er endda en spoiler-advarsel, hvis PS5-konsollen vurderer, at billedets indhold kan spolere modtagerens spiloplevelse.

Videoen er blot den første af en række, som dykker ned i PlayStation 5-brugerfladen i de kommende uger, lover Sony. Konsollen kommer på markedet den 19.november.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.