Der er fortsat knapt en måned til Xbox Series X og Series S lander i butikkerne, men brugerfladen på de nye konsoller er allerede kommet til Xbox One. Den nye brugerflade blev præsenteret af Microsoft tilbage i august måned og det er meningen, at den skal gå igen på både konsoller, pc’er og mobile apps.
For en gangs skyld skal vi danskere ikke vente. Brugerfladen kom nemlig ud med Oktober-opdateringen af Xbox – og den er allerede landet på undertegnedes konsol, så den er sandsynligvis også på din.
Det nye brugerflade er væsentlig anderledes end den gamle og indeholder så mange ændringer, at det er svært at få plads til at omtale dem alle. En af de mest fremtrædende ændringer er en samlet indbakke til underretninger, der viser alle dine alarmer, invitationer og meddelelser et enkelt sted. Når du handler på en meddelelse på én enhed, slettes den automatisk fra de andre.
Artiklen fortsætter efter annoncen


