Prisen på batteriet er den nok største barriere for billigere elbiler. Men nu meddeler Volkswagen, at de arbejder på en løsning. En ny proces til masseproduktion af batterier, der har til formål at gøre elbiler billigere. Og give tyskerne et forspring i forhold til Tesla.
Ved at bruge såkaldt dry coating i fremstillingen af battericeller kan energiforbruget under produktionen reduceres med 30 procent. Dermed falder omkostningerne til batterierne markant.
Sebastian Wolf, der er CEO for VW’s batteridatterselskab, PowerCo, fortæller i et interview med den tyske avis Spiegel, at teknologien bliver en “game changer”. Den skulle reducere omkostningerne til elbiler med flere hundrede euro pr. køretøj.
Artiklen fortsætter efter annoncen

