I december gennemførte Volkswagen købet af 4,99 procent af den kinesiske elbilproducent Xpeng for 700 millioner dollars. Det hele var en del af en aftale om et partnerskab med fokus på at styrke begge virksomheders position på det kinesiske marked.
Nu fortæller Volkswagen mere om aftalen, og hvordan den vil bane vejen for et udvidet og dybere strategisk samarbejde i fremtiden. Som led i hovedaftalen har parterne indgået et fælles indkøbsprogram for køretøjs- og platformsdele. Et initiativ, der skal give omkostningsfordele og yderligere økonomisk konkurrenceevne.
Ved at koordinere anvendelse af teknologier i design- og ingeniørfasen vil det også være muligt at forkorte udviklingstiden med mere end 30 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen

