Elbiler

Volkswagen skruer ned for elbil-ambitionerne

Volkswagen Gruppen dropper strategien om at gå all-in på elbiler og åbner døren for flere plugin-hybrider.

Volkswagen
Foto: Volkswagen AG

Volkswagen Gruppen følger nu amerikanske Ford med en udmelding om, at der skal satses på plugin-hybrider i endnu en årrække. Det fortæller Automotive News. Det er en skarp kovending fra 2017, hvor den daværende direktør Herbert Diess sagde, at de ville lancere hele 75 fuldelektriske modeller i løbet af det næste årti.

Volkswagen har også skrinlagt bestræbelserne på at søge eksterne investorer til sin batterienhed og skrottet planerne for en ny 2 milliarder euro dyr elbilfabrik i Tyskland.

Meldingen kommer bare dagen efter at det kom frem, at også Mercedes drosler ned for elektrificeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere: Mercedes drosler ned for elektrificeringen.

Justeringen af Volkswagens elbilstrategi betyder dog langt fra, at de opgiver. Blot at omstillingen til elbiler vil tage længere tid end Diess forventede.

Nuværende direktør Oliver Blume har indgået et partnerskab med kinesiske Xpeng i håber om, at et nyt fælles elbilmærke kan vinde unge kinesiske forbrugere tilbage fra BYD og Tesla. Volkswagen har også været i snakke med europæiske kolleger, herunder Renault, om at udvikle billigere elbiler til bilkøbere på massemarkedet.

MERE OM SAMME EMNE:

Afmatningen i salget af elbiler har ramt bredt – også Tesla har fået slag. Trods prisnedsættelser er Teslas salg faldet markant i år og markedsværdien ligeså.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere: Har Tesla toppet?

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.