Philips Hue får ny yderligere konkurrence, da firmaet WiZ lancerer sin komplette serie af intelligent belysning i Danmark. Wiz Connected består af både pærer, lamper og tilbehør og fungerer, i modsætning til Hue (der benytter Zigbee-standarden) via wifi-netværket. Derfor virker produkterne uden en central Hub.
– Vi er meget glade for officielt at lancere vores Wi-Fi + Bluetooth WiZ Connected-portefølje i Europa og dermed gøre vores produkter bredt tilgængelige. Vi er stolte af vores økosystem, der gør det let for forbrugerne at styre deres lys og tilbehør. WiZ produkterne er lige så lette at bruge som normal belysning, men er ovenikøbet smarte og kan skabe den rette stemning i hjemmet, siger Jean-Eudes Leroy, Medstifter og CEO af WiZ Connected.
De nyeste produkter leveres med både Wi-Fi og Bluetooth, hvilket gør det endnu lettere at parre lysene med din mobil. Forbrugerne kan nemt indstille lyset så det passer perfekt til daglige gøremål, eller så lyset skaber en hyggelig stemning ved fx. at efterligne en pejs eller levende lys. Lyset kan også automatiseres og synkroniseres med daglige aktiviteter eller indstilles, så du vågner roligt til behageligt lys.
Artiklen fortsætter efter annoncen



