Med mere end 1.200 eksemplarer på vejene herhjemme, er G9 blevet lidt af et hit for kinesiske Xpeng. Nu lokkes fremtidige kunder med lidt flere lækkerier via en mindre hardwareopdatering, der ikke helt er et facelift, men dog byder på markante forbedringer.
Til gengæld stiger G9’eren også i pris. Der er kommet 20.000 kroner oven på alle tre udgaver af den store kinesiske bil, så prisen nu starter ved 499.900 kroner for standardudgaven. Den højere pris dækker over disse forbedringer:
- Øget maksimal nyttelast med 100 kilo.
- Trådløs opkobling af Apple CarPlay og Android Auto.
- Dobbelt trådløs opladning af mobiltelefoner med køl – 50W ladeeffekt.
- Nye interiørfarver.
Den opdaterede G9 får trådløs smartphone-integration med bilens infotainmentsystem via Apple CarPlay eller Android Auto. Det er vigtigt at påpege, at integrationen af Apple CarPlay og Android Auto kræver opgraderet hardware, hvilket betyder, at nuværende G9-ejere ikke skal forvente at kunne få Apple CarPlay og Android Auto i deres G9.
Artiklen fortsætter efter annoncen

