Xpeng vil ikke længere kun sælge elbiler i Danmark. Nu går mærket ind på et nyt marked og begynder selv at opsætte lynladere – med op til 1.000 kW. De første danske stationer ventes i drift fra slutningen af 2026. Det er et markant strategisk skridt. Hvor Xpeng hidtil har været afhængig af operatører som Clever, OK og Norlys, vil kineserne nu selv eje og drive ladestationer i Europa – herunder altså i Danmark.
Planen er dog ikke at dække hele landet tæt. Danmark er i forvejen godt forsynet med lynladere, og derfor bliver netværket her relativt begrænset. Xpeng satser i stedet på strategiske placeringer i yderområderne: ved den dansk-tyske grænse, i Nordjylland og på Lolland.
De første stationer forventes klar sidst i 2026, og udbygningen fortsætter ind i første halvdel af 2027. Det skriver FDM.
Artiklen fortsætter efter annoncen

