Dengang jeg var en 12-årig dreng og boede i Jylland, havde alle raske drenge en knallert – og Yamaha var flagskibet. Gerne hakket, boret og tunet. Nu er japanerne tilbage med Yamaha Booster serien af elcykler, og det burde ikke være nødvendigt at tune dem.
Booster og Booster Easy modellerne blev lanceret i foråret og nu er de kommet til Skandinavien. Det karakteristiske ved disse to modeller er, at de er lavet til lidt hårdere forhold og miljøer. Med veldimensionerede dæk skal cyklisten kunne køre frem uhindret i bymiljøer og også i terræn.
Topmodellen hedder Yamaha Booster. Den har fem forskellige køretilstande alt efter om der ønskes maksimal effekt eller optimal rækkevidde. Rækkevidden for en fører på 75 kilo er op til 110 kilometer afhængig af kørestil.
Artiklen fortsætter efter annoncen




