Det kommer næppe som en overraskelse for læsere af dette medie, men Yousee er det danske teleselskab, der har flest utilfredse kunder. Men overordnet har kundetilfredsheden hos mobilselskaberne oplevet det største dyk i mere end ti år. Det viser den årlige undersøgelse af mobilmarkedet, som foretages af EPSI Rating.
Det er de små teleselskaber, der klarer sig bedst. Selskaber som Call me, Lebera og Greetel, mens de fire mastodonter alle ligger og roder på de nederste pladser – og altså Yousee på den nederste plads.
Af de fire store, er det Teleselskabet 3, der klarer sig bedst. I øvrigt overgået af deres eget billig-selskab, Oister. Sidste års vinder, CBB Mobil, tager andenpladsen efter en tilbagegang på 3,8 indekspoint siden sidste år. Telmore løber med tredjepladsen i årets måling.
Artiklen fortsætter efter annoncen

