Mindre end en måned efter at Kingdom of the Planet of the Apes blev tilgængelig som købe eller lejefilm, kan den streames på Disney+. Helt præcis den 2. august bliver den tilgængelig på streamingtjenesten. Det giver dig – måske – tid til at se resten af franchisen, der også er tilgængelig på Disney+. En samling på voldsomme ni film.
Kingdom of the … er endnu et reboot af franchisen. Den foregår flere generationer efter Cæsars regeringstid i en verden, hvor aber er den dominerende art. I filmen følger vi en abe ved navn Noa og et menneske ved navn Mae, der sammen definerer fremtiden for, hvordan aber og mennesker vil sameksistere.
MERE OM SAMME EMNE:
Filmen er instrueret af Wes Ball, der også stod bag The Maze Runner-serien. Han skal i øvrigt også instruere den kommende filmatisering af det legendariske spil The Legend of Zelda. Rollerne som Noa og Mae spilles af henholdsvis Owen Teague og Freya Allen. Sidstnævnte er der måske nok nogen der husker fra The Witcher-serien på Netflix, hvor hun spiller Ciri.
Artiklen fortsætter efter annoncen

