Fra at holde adgangskoden sikker til planlægning af tekstbeskeder, der skal sendes på det rigtige tidspunkt. Google opdaterer løbende funktionerne i de tre milliarder aktive Android-enheder verden rundt. Senest har Google annonceret seks sommeropdateringer til styresystemet, der fokuserer på sikkerhed, så du er beskyttet hvis du skal på sommerferie ude i verden.
Opdateringerne rulles ud til samtlige Android-telefoner, uafhængig af mobilproducent, og de kommer alle sammen inden for kort tid. Her er et hurtigt overblik over de nye sommeropdateringer:
1. Android Earthquake Alerts.
Google indledte sidste år arbejdet på det, de kalder “verdens største jordskælvsdetekteringsnetværk”, baseret på teknologi, der er indbygget i Android-enheder. Det giver brugerne besked på at søge sikkerhed, hvis der er tegn på et kommende jordskælv i området. Earthquake Alerts er lanceret i New Zealand, Grækenland, Tyrkiet, Filippinerne, Kasakhstan, Kirgistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. Lande med højere risici er prioriteret og i løbet af det kommende år kommer flere til, loves det.
Artiklen fortsætter efter annoncen

