For eksempel kan du se, hvornår en attraktion typisk er mest besøgt og hvordan parkeringsforholdene er i nærheden. Eller om det bliver regnvejr lige netop på det tidspunkt, hvor du forventer at stå i kø under åben himmel.
– Vi udvikler hele tiden Maps for at give brugerne en mere levende og engagerende oplevelse, og det er selvfølgelig ekstra oplagt, når det gælder turistattraktioner. Med Immersive View går vi fra det velkendte 2D-kort til et multidimensionelt blik på verden. Men det handler ikke kun om det visuelle. Det skal også bidrage til, at brugerne kan træffe bedre valg og dermed få de bedst mulige oplevelser, når de efterfølgende besøger attraktionen i virkeligheden, siger Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark.
Foruden Immersive View for attraktioner annoncerede Google på udviklerkonference I/O i maj, at funktionen i nær fremtid også bliver rullet ud til ruter i trafikken, som man dermed kan se i 3D og med ekstra information.
Se disse 9 danske destinationer med Immersive View:
- Børsen.
- Dansk Arkitektur Center (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘BLOX’).
- Den Lille Havfrue.
- Det Kgl. Bibliotek (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘Den Sorte Diamant’).
- Frederiks Kirke (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘Marmorkirken’).
- Københavns Rådhus.
- Rundetaarn (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på Rundetårn med å).
- Rosenborg Slot (virker i visse tilfælde som ‘castle’).
- Operahuset.
Læs mere: 8 vigtige nyheder fra Google I/O.
Artiklen fortsætter efter annoncen