Signify har langt om længe aktiveret Matter-understøttelse for Philips Hue-systemet. I den seneste opdatering af app’en er det blevet muligt at aktivere Matter. Sådan da. Der mangler nemlig stadig væsentlige funktioner.
Matter-integrationen har ligget gemt i skuffen længe, da den egentlig skulle være aktiveret i første kvartal. Men det blev udsat på ubestemt tid i marts måned.
Matter blev officielt lanceret i november sidste år, men det er ikke gået voldsomt hurtigt med at få producenterne til at omfavne den nye standard. Og det er angiveligt en af årsagerne til, at Signify udsatte Matter-opdateringen af Philips Hue.
Artiklen fortsætter efter annoncen

