Teknologi

Tim Cook er på besøg i København

Den øverste chef for Apple er på besøg i København, som en del af en større Europaturné, hvor Cook er rundt for at tale Apples sag.

iPhone 16E
Her er en mand, der får travlt i år.

Det er ikke hverdagskost, at CEO’en for verdens mest værdifulde firma sætter ben i Danmark. Men ikke desto mindre kunne man i går se på det sociale medie X, at Tim Cook er på besøg.

Her fik han i følge sit opslag en rundtur i Nyhavn, af YouTuberen og influenceren Rasmus Brohave.

Turen er dog ikke lutter Nyhavns-idyl. Det overordnede formål med Europabesøget skulle være den grønne omstilling, men Tim Cook har da også været forbi EU-kontorerne. Her mødtes han med EU kommisær Thierry Breton. Her skulle agendaen have været EU’s pres på Apple (og de øvrige techgiganter), Apples lukkede iMessage-platform og mon ikke der var et tillykke fra EU kommisæren med iPhone 15, som nu er udstyret med USB-C. Takket være indsatsen fra netop EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På X kan man se, at Tim Cook de seneste dage har besøgt Spanien, Holland og Belgien. Turen skulle slutte i England fredag.

Danmark er i følge Børsen med på turen, grundet vores indsats i forhold til bæredygtighed og den grønne omstilling. Under sit besøg, som varer til og med torsdag, vil Cook præsenteres for en række projekter i den kategori.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple har lovet at være fuldstændigt CO2-neutrale i 2030. Noget der fik bevågenhed under præsentationen af det nye iPhone-lineup forleden.

https://www.youtube.com/watch?v=QNv9PRDIhes&t=47s&ab_channel=Apple
Se Apple gøre status overfor moder natur i filmen ovenfor

Apple vil ikke kommentere på hvor Tim Cook vil befinde sig under besøget, af sikkerhedsmæssige årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.