Det blev en, på disse breddegrader, ukendt kineser ved navn HiPhi Z der trak det længste strå under den halvårlige rækkeviddetest, som Norges Automobil-Forbund, NAF, står bag. I dennne seneste vinterudgave deltog 23 nye elbiler.
– Tesla har domineret vores rækkeviddetest siden 2020. I dag har HiPhi Z slået Tesla Model 3 med hensyn til rækkevidde, siger Nils Sødal, senior kommunikationsrådgiver hos NAF.
HiPhi Z har en officiel WLTP-rækkevidde på 555 kilometer og kørte hele 522 kilometer i rækkeviddetesten. Dermed var det den bil, der afveg mindst fra den angivne WLTP-rækkevidde. Og det er netop det, der er det vigtigste kriterie i den halvårlige test, der går under navnet El Prix.
Artiklen fortsætter efter annoncen


