OnePlus annoncerer i dag, at selskabets to nyeste produkter, en ny variant af OnePlus Watch 2 og den nye, mellemklasse-tablet OnePlus Pad Go, bliver tilgængelige i Europa fra den 23. april 2024. Begge produkter vil blive lanceret på et eksklusivt presseevent i Helsinki i Finland.
OnePlus Pad var den første tablet fra OnePlus og fik massiv ros efter dens lancering sidste år. Siden er den billigere variant OnePlus Pad Go også blevet positivt modtaget i Indien. Og det er denne mellemklasse-tabet, der nu også kommer til Danmark.
Her er tale om en tablet med 11,3-tommer LCD-skærm og op til 256 gigabyte lagerplads. Prisen er endnu ikke offentliggjort, men med den indiske pris in mente vil den nok lande på lige under 2.000 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen


